Tilbage

Til forsiden

Formål og vedtægter for Kvindehusforeningen af 8. Marts 1992 (www.cafesappho..dk)

1. Navn og Hjemsted

1.1 Foreningens navn er Kvindehusforeningen af 8. Marts 1992.

1.2 Foreningens hjemsted er Århus kommune.

2. Formål

2.1 Kvindehusforeningen skal tjene som mødested for alle, dog især kvinder og kvindegrupper. Den driver KvindeInformationsCaféen Sappho som skal fungere som informationscenter, hvad angår aktiviteter både i og udenfor Århus. Foreningen skal give mulighed for kreativ udfoldelse for især kvinder.

3. Medlemskab og Generalforsamling

3.1 Medlemmer: Alle kvinder og kvindegrupper kan optages som støttemedlemmer mod at tilslutte sig foreningens formål og vedtægter samt betale kontingent.

3.2 Generalforsamling: Kvindehusforeningens øverste myndighed er Generalforsamlingen som afholdes hvert år i Marts/April.

3.3 Generalforsamlingen skal indkaldes skriftligt og med en måneds varsel.

3.4 Beslutninger tages med almindelig stemmeflertal blandt de fremmødte stemmeberettigede. Stemmeberettiget er alle foreningens medlemmer.

3.5 Forslag til dagsorden skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før Generalforsamlingen.

3.6 Dagsorden bliver bekendtgjort 1 uge før Generalforsamlingen.

3.7 På Generalforsamlingen sammensættes bestyrelsen ved en afstemning. Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 personer og maksimalt af 6 personer, som udgør foreningens kollektive ledelse for mindst et år af gangen.

3.8 Kandidater, der ønsker at opstille til valg, skal meddele dette til Bestyrelsen senest 14 dage før Generalforsamlingen.

3.9 Afstemningen foregår ved hjælp af stemmesedler med afkrydsningsrubrikker ud for de opstillede kandidaters navne. Hvert enkelt støttemedlem har tre stemmer.

3.10 Stemmerne tælles op af to på Generalforsamlingen valgte stemmetællere.

3.11 Ved stemmelighed foretages omvalg.

3.12 Medlemmer af bestyrelsen kan genopstille, hvis de ønsker genvalg.

3.13 Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær Generalforsamling. Ligeledes kan der på skriftlig begæring af mindst 10% af medlemmerne indkaldes til ekstraordinær Generalforsamling. Reglerne for indkaldelse er de samme som ved ordinær Generalforsamling.

3.14 Dagsorden for ordinær Generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent og referent

2. Beretning/regnskab v/bestyrelsen

3. Indkomne forslag

4. Valg af stemmetællere

5. Valg af bestyrelse

6. Evt

4. Bestyrelsen

4.1 Bestyrelsen udgør Kvindehusforeningens administrative og kollektive ledelse. Bestyrelsen er ansvarlig for Generalforsamlingens beslutninger og er kommuneansvarlig.

5. Vedtægter

5.1 Ændring af vedtægter og formål kan kun foretages på en Generalforsamling, hvor 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for. 

6. Økonomi og tegningsforhold

6.1 For foreningens forpligtigelser hæfter alene foreningens formue.

6.2 Regnskabsperioden følger kalenderåret og regnskabet fremlægges af bedyrelsen.

6.3 Foreningen tegnes af to medlemmer af bestyrelsen. Økonomiske dispositioner skal godkendes af bestyrelsen.

7.Kontingent

7.1 Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen.

7.2 Kontingentperioden er løbende 12 måneder.

7.3 Ved udmeldelse refunderes det indbetalte beløb ikke.

8.Interne problemer

8.1 Retten til deltagelse i bestyrelsesarbejdet bortfalder, hvis et medlem modarbejder Kvindehusforeningens formålsparagraf eller hvis der opstår store samarbejdsproblemer. Retten til at være aktivist bortfalder, hvis et medlem modarbejder Kvindehusforeningens formålsparagraf eller hvis der opstår store samarbejdsproblemer. Beslutning herom tages af bestyrelsen evt. Generalforsamlingen.

9. Foreningens ophør.

9.1 Beslutning om foreningens ophør kan træffes på en Generalforsamling med mindst 2/3 flertal blandt de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.

9.2 Ved opløsning af foreningen tilfalder foreningens formue en almenvelgørende organisation som støtter kvinder i Århus kommune i overensstemmelse med det i stk. 2.1 anførte formål.

Revideret den 1. Maj 1997

 

Tilbage

Til forsiden

5. juni 2002

Beskrivelse af Kvindehusforeningen af 8.marts 1992

Disposition

1. Målsætninger for Kvindehusforeningen
2. Aktiviteter i Kvindehusforeningen
3. Personale
4. Lokaleforhold
5. Kvindehusets økonomi
6. Kvindehusets rolle i forhold til lokalsamfundet og eventuelle samarbejdspartnere
7. Kvindehusets samlede rolle
8. Øvrige bemærkninger

ad. 1: ”Kvindehusforeningen skal tjene som mødested for alle, dog især kvinder og kvindegrupper. Kvindehusforeningen driver KvindeInformationsCaféen Sappho, som skal fungere som informationscenter, hvad angår aktiviteter både i og udenfor Århus. Kvindehusforeningen skal give mulighed for kvinders kreative udfoldelse.” (Jf. vedlagte vedtægter)

Kvindehusforeningen styres af en bestyrelse og drives af en lang række aktivister - Aktivitetsniveauet er afhængig af antallet af aktivister som arrangerer aktiviteter og holder stedet åbent.

Vores tilstedeværelse i en beboelsesejendom begrænser antallet og arten af aktiviteter. Vi har desuden et meget dårligt indemiljø p.g.a. røg og begrænsede udluftningsmuligheder.

ad.2: Vores aktivitetskalender byder bl.a. på 8-12 faste åbningsaftener om måneden, hvor der er arrangement mindst 1 gang. Derudover er der åbent for grupper og udvalg andre dage.

Vores primære aktiviteter er foreningsaktiviteter, værestedsfunktion, kulturelle aktiviteter, rådgivning samt mødelokale.

Vi har p.t. 62 A-medlemmer og ca. 500 B-medlemmer.

Kvindehusforeningen holder åbent torsdage og fredage og lørdage ml. 19.00 - 23.00 hele året. Foråret og efteråret er bedst besøgt, idet vores arrangementer ligger i disse perioder. Vores faste grupper bruger stedet på deres faste dage og altid inden kl. 23.00 af hensyn til beboerne i ejendommen.

Primære brugergrupper er:

InformationsCaféen opstod i 1992 som en udløber af Kvindehuset. Vi flyttede i den forbindelse i mindre lokaler i Mejlgade 71, hvilket har begrænset vores aktivitetsniveau. På grund af af støjgener kan vi ikke have udlejninger men må, efter aftale med ejer, afholde eet "støjende" arrangement om måneden. Bag drift og vedligeholdelse står en bestyrelse og en stor gruppe frivillige. Alle arbejder gratis.
InformationsCaféen har åbent 2 - 3 aftener om ugen og er et af de få steder, hvor kvinder kan komme alene uden at blive generet af fulde mænd.
Vi drager nytte af hinandens erfaringer og hjælper hinanden med bolig, arbejde, flyttehjælp, udlåning af værktøj, råd og vejledning.
InformationsCaféen lægger desuden lokaler til poolturneringer, kortklubber, kunstudstillinger, møder, generalforsamlinger, fødselsdage, bryllupper o.s.v. for kvarterets beboere.

Tribadernes Netværk: For lesbiske over 35 år. Tribadernes Netværk udgør en gruppe på ca. 85 lesbiske og er et vigtigt forum for ældre lesbiske, som i Århus ikke har andre muligheder for socialt samvær i trygge rammer. At "springe ud" som lesbisk i en sen alder er en svær proces, da det homoseksuelle miljø primært er baseret på diskoteker. Tribadernes Netværk er en mulighed for disse kvinder til at møde ligestillede i et roligt miljø.

Danish D-Lite Sport Klub: En upolitisk idrætsforening, der tilbyder forskellige idrætsgrene og ikke mindst socialt samvær for bøsser og lesbiske i Århus og omegn. Der tilbydes p.t. følgende idrætsgrene: volleyball, håndbold, basketball, svømning, badminton, pool og bowling. Klubben har de sidste 12 år gjort et stort stykke arbejde for at styrke det sociale samvær mellem bøsser og lesbiske og i den forbindelse er klubben indgået i et givtigt samarbejde med InformationsCaféen, hvor klubben afholder klubaftener, særarrangementer, møder og generalforsamlinger.

Faste brugergrupper er:Erna's Taverna's volleyhold, poolturnerings-gruppen, rengørings- og vedligeholdelsesgruppen, økonomiudvalget, filmgruppen, madklubben, indkøbsgruppen, arrangementsgruppen, Tysklandsholdet, Irske/Amerikanske Kvinder, sport&spil-gruppen, kortklubben, Kunstgruppen Vacum, Erna's Taverna Bowling Team, IT-gruppen, Studiegrupper, Kvindepolitisk Forum samt PUT (kvindegruppe). Desuden bruges lokalerne til generalforsamlinger for flere foreninger; herunder ejerforeninger i lokalområdet.

Kvindehusforeningen bruges primært af kvinder i alderen 18 - 60 samt disses børn og mandlige venner.

Vores arrangementer forestås primært af kvinder - musik, sang, kunst m.v. er et udtryk for forskellige kvinders kreative udfoldelser i foreningens regi.

ad 3: Personalegruppen består p.t. af 30 aktivister som sørger for den daglige drift. Det er en god, homogen gruppe og aktivitetsniveauet er stabilt.

ad 4: Mejlgade 71 er på ca. 90m2 placeret i stuen i en beboelsesejendom. Støjproblemer begrænser vores brug af lokalerne og vi har kun et toilet. Vores indemiljø er desuden dårligt. Den planlagte gårdsanering med midlertidige etablering af en port igennem lokalerne har betydet, at vi ikke satser på at udvide vores aktivitetsniveau, men snarere bibeholde det. Efter den lovede genetablering af lokalerne forventes aktivitetsniveauet at stige.

ad 5,6,7:  Kvindehusforeningen er (så vidt vi ved) den eneste af sin art i Danmark og vi har derfor ingen speciel tilknytning til lokalområdet. Vi dækker derimod det meste af Jylland og har medlemmer i bl.a. Skanderborg, Odder, Silkeborg og Horsens. Desuden har vi regelmæssigt gæster fra bl.a. København og Odense. Vi er en international forening med kontakter i hele Danmark og Udlandet.

Vi har siden februar 2000 haft en hjemmeside (www.cafesappho.dk) - hvor vi informerer om vores aktiviteter. Denne opdateres løbende, hvilket giver de af vores brugere, der ikke er bosat i lokalområdet, mulighed for at holde sig informeret om vores forskellige tilbud.

Vi er for så vidt åbne over for alle aktiviteter, sålænge de ikke belaster vores i forvejen betrængte økonomi og begrænsede lokaleforhold. Vi mener at vores besøgstal og aktivitetsniveau beviser, at der er en stigende interesse for en institution af vores unikke art - der er stadig brug for et kvindehus i Århus/Jylland !!!

Århus den 5. juni 2002

opdateret: 04-01-2009

Tilbage

Til forsiden

 

KvindeInformationsCaféen Sappho
Mejlgade 71
8000 Århus C.
86 12 07 69

Skema over lokaleudnyttelse:

kl. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
10:00 Møder EDB-værksted EDB-værksted Vare- EDB-værksted Rengøring  
11:00 Administration     levering      
12:00           Møder  
13:00              
14:00       EDB-værksted     Arrangementer
15:00 EDB-værksted             
16:00              
17:00              
18:00 Tribadernes Netværk  LBL  LBL LBL Café Sappho Café Sappho  
19:00              
20:00 HEÅ            
21:00              
22:00              
23:00              

opdateret: 04-01-2009